12. januar 2012
Den globale vækst forventes at blive styrket de kommende kvartaler, hvilket er en forudsætning for, at eurozonen trækkes ud af recessionen i andet halvår
USA’s økonomi ser ud til at komme sig over perlerækken af negative chok, som ramte økonomien i 2011. Det amerikanske industritillidsindeks ISM steg i december for tredje gang i løbet af de seneste fire måneder og bekræfter, at konjunkturen i USA har bundet.
Gældskrisen ser indtil videre ikke ud til at smitte af på bankerne i USA, hvormed forbrugernes og virksomhedernes kreditforsyning i første omgang er sikret. Samlet set bekræftes vores forventning om, at amerikansk økonomi er ved at genvinde momentum og undgår en recession.
Der er stadig lagt op til en del modvind i form af mere restriktiv finanspolitik i 2012, men i et valgår vil politikerne næppe risikere at gøre sig skyldig i at have dræbt det i forvejen svage opsving via en uforholdsmæssig skarp stramning af de offentlige budgetter.
Vækstindikatorerne i andre dele af verden har også på det seneste udvist stabiliseringstendenser. Dette vidner om, at nedgangen i industrien i 2011, som blev forstærket af mere eller mindre midlertidige chok, er ved at finde sin afslutning.
Inflationspres aftager
Virksomhederne har tilsyneladende nedbragt lagrene tilstrækkeligt, og produktionsniveauet er tilpasset, således at den efterspørgsel, som trods alt findes på verdensmarkedet, kan danne grobund for en fornyet acceleration i væksten. Efterspørgslen bliver understøttet af en lempelig pengepolitik, hvilket ikke mindst afspejler et aftagende inflationspres på globalt plan. Forbrugerne får derigennem noget af deres tabte købekraft tilbage.
Under normale omstændigheder ville alt dette give anledning til optimisme i første halvår 2012. Men sidste års chok fra det japanske jordskælv, gældsloftsforhandlingerne i USA, det arabiske forår og ikke mindst gældskrisen i euroland har med al tydelighed udstillet opsvingets sårbarhed. Og hvor Japan og gældsloftsforhandlingerne i USA var ekstraordinære begivenheder, er gældskrisen i euroland stadig med os i 2012.
Krisen i euroland
Stressniveauerne på de finansielle markeder i euroland er ikke aftaget mærkbart de seneste uger, på trods af nye regeringer i en række randlande og europagten, som markerer første spadestik i ombygningen af valutaunionen til en fiskal union. I øvrigt er der både godt og dårligt at berette fra den finanspolitiske front.
Den spanske regering har meddelt, at målet for budgetunderskuddet i 2011 på 6 pct. af BNP formentlig overskrides med to procentpoint. Til gengæld er den italienske regering kommet godt fra start med vedtagelsen af de bebudede besparelser og reformer. Og modsat Spanien ser eurozonens tredjestørste økonomi ud til at overholde budgetmålene for 2011.
Ligeså vigtigt er, at Tyskland ser ud til at undgå en recession, idet ovennævnte stabilisering af nøgletal også gør sig gældende i eurozonens største økonomi. Bedre globale konjunkturudsigter hjæl-per især eurozonens eksportnationer. Et dyk i væksten var kraftigt medvirkende til, at gældskrisen eskalerede sidste sommer. Omvendt medfører en forbedring af vækstudsigterne ikke nødvendigvis, at der falder ro på situationen i euroland. En række faktorer skal i spil før bekymringerne omkring gældskrisen for alvor mindskes.
Life goes on!
Kombinationen af pengepolitisk stimulus via ekstraordinære tiltag såsom ubegrænset likviditet til bankerne og opkøb af statsobligationer på den korte bane og etableringen af en fiskal union på lang sigt er den rette medicin mod gældskrisen. Den vil dog næppe forhindre kraftige bump på vej ud af denne krise.
I første halvår forventes der at opstå en forståelse af, at ECB trods sit tøvende engagement i sidste ende har en egeninteresse i at forhindre et sammenbrud af eurozonen, og politikerne på trods af de administrative udfordringer har opfattet, at fiskalunionen er svaret på krisen.
Det er vores opfattelse, at et øget økonomisk momentum på verdensmarkedet giver afgørende medvind i eurolandenes kamp mod gældskrisen, og ikke det omvendte. Med andre ord: De positive afsmittende effekter fra en stabilisering i den globale vækst vil mere end opveje de negative effekter fra gældskrisen i euroland på verdensøkonomien. Det er samtidig en forudsætning for, at euro-zonen trækkes ud af recessionen i andet halvår.
Medvind fra pengepolitikken
Sammensætningen af den amerikanske centralbanks rentekomite (FOMC) bliver ændret i starten af 2012, således at FOMC fremover vil have en anelse mere fokus på vækst end inflation. Ikke desto mindre vinder industriopsvinget fodfæste i USA og ledigheden har den seneste tid været faldende, hvilket ikke gør pengepolitiske lempelser aktuelle foreløbigt.
Med pengepolitikkens begrænsede gennemslagskraft in mente, er det fortsat likviditetstildeling og statsobligationsopkøb, som er ECB’s foretrukne våben i gældskrisen. Stabiliserende vækstindikatorer signalerer en mild recession, og hidtil usete likviditetsmængder i banksektoren forventes således at resultere i en uændret pengepolitisk rente på 1 pct. ved næste rentemøde den 12. januar.
Pengepolitikken i emerging markets økonomierne er i udgangspunktet strammere end i de industrialiserede lande. Til gengæld ses lempelser i nogle af de større emerging markets lande, bl.a. Kina. Summa summarum er de pengepolitiske rammebetingelser således understøttende for, at vækststabiliseringen i verdensøkonomien viser sig at være holdbar.
Af seniorstrateg Witold Bahrke