Mange har en tilbøjelighed til kun at kigge på afkast, når de sammenligner pensionsopsparinger. Men det er kombinationen af et højt afkast, lave omkostninger og lave betalinger til basiskapital, som giver størst mulig opsparing.
Lave omkostninger og lave betalinger til basiskapitalPFA har nogle af markedets laveste omkostninger, både når det gælder pensionsopsparing i markedsrente og gennemsnitsrente. Vores kunder betaler ikke mere til administration og forsikringsdækning end det, vi opkræver på deres depoter. PFA's betaling til basiskapital udgør en langt mindre andel end hos de fleste andre kommercielle pensionsselskaber. Det skyldes, at vi ikke har aktionærer, som skal have et stort udbytte.
Størst muligt afkast til kunderneI de seneste fem år har PFA-koncernen skabt 32,3 pct. i afkast af kundemidlerne på trods af finanskrisen. Heraf er et nettoafkast på 29,2 pct. gået til kunderne, mens kun 3,1 procentpoint er gået til omkostninger og betaling til egenkapital.