”Min Pension” er alt om din pension Min Pension er dine personlige sider, hvor du har adgang til alle oplysninger om din pensionsordning. Her ser du blandt andet, hvor meget du har sparet op, hvor meget du har fået i afkast, og hvad du betaler i omkostninger. Du har også mulighed for selv at ændre, hvordan din opsparing skal investeres, og til- og fravælge udbetalingssikring og PFA KundeKapital.
Sådan sikrer du de retteEn livsforsikring sikrer dine efterladte, hvis du dør, inden du går på pension. Pengene går automatisk til 'nærmeste pårørende', hvis du ikke har aftalt andet med os.
Vil du sikre andre end 'nærmeste pårørende', kan du udfylde en begunstigelse, som sikrer, at de rette mennesker får glæde af din opsparing og livsforsikring. Du kan udfylde en elektronisk begunstigelse og sende den til os elektronisk, eller du kan printe en blanket, underskrive den og sende den til os med posten. Læs mere om begunstigelse.
Brug Pensionsinfo.dk, hvis du vil have overblikDe fleste pensionsselskaber giver oplysninger til PensionsInfo, så du har mulighed for at få overblik over samtlige opsparinger og forsikringer på tværs af selskaber. Det kan være en god idé at tage en rapport fra Pensionsinfo.dk, inden du skal til rådgivning, så pensionsrådgiveren kan rådgive dig ud fra alle oplysninger om din pension. Se mere på
Pensionsinfo.dk.