Mere i pension med seniorbonus
De fleste ansatte seniorer i stat, regioner og kommuner fik fra begyndelsen af 2009 ret til en seniorbonus, når de når en bestemt alder. Du har som offentligt ansat senior ret til helt eller delvist at veksle din seniorbonus til et ekstraordinært pensionsbidrag. Som kunde i PFA kan du derfor indbetale pengene som et ekstra indskud på din pensionsordning.
Ved at bruge seniorbonussen til pensionsopsparing, kan du spare mere op – uden at bruge den faste løn til det. På den måde kan du sikre sig større økonomisk tryghed som pensionist, uden at det går ud over hverdagen nu og her.
Reglerne er forskellige
Seniorbonus er aftalt for perioden 2009-2011. Alderskriteriet, størrelsen på bonussen og reglerne for, hvordan du vælger, varierer mellem sektorer og forhandlingsområder. Se oversigten nedenfor, men spørg din arbejdsgiver eller dit forbund om de regler, der er gældende for dig.
Tabellerne viser de generelt aftalte regler, men der kan være aftalt supplerende regler på nogle områder.
Du kan se reglerne for stat, regioner og kommuner her.
Sådan gør du
Giv din arbejdsgiver besked om dit valg inden for de frister, der gælder. Så sørger din arbejdsgiver og PFA for resten.