PFA Helbredssikring
PFA Helbredssikring er en sundhedsforsikring. Den giver dig mulighed for at blive behandlet hurtigt på privathospitaler, privatklinikker eller hos speciallæger, hvis du bliver syg eller får en skade.
Grunddækningen i PFA Helbredssikring omfatter:
- Behandling, operation, forundersøgelse og efterkontrol på privathospitaler, privatklinikker eller hos speciallæge
- Afvænning af misbrug af alkohol, medicin og andre rusmidler.
Tilvalg A - udvidet dækning - omfatter:
- Kiropraktor og fysioterapeut
- Akupunktur
- Diætist
- Psykolog, herunder akut krisehjælp
- Medicin
- Genoptræning
- Rekreationsophold
- Midlertidig hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske.
Tilvalg B omfatter:
- Forebyggende helbredsundersøgelse skal godkendes af PFA på forhånd.
Tilvalg C omfatter:
- Dine børn mellem 1 og 18 år er automatisk dækket af din helbredssikring. Bortset fra forebyggende helbredsundersøgelse har de samme gode muligheder for behandling, som du selv har.
- Du kan få dækket udgifter op til 5 millioner kr. Der skal dog være en realistisk udsigt til, at du kan blive helbredt eller varigt bedret for at forsikringen kan betale for behandlingen.
- Du kan se i din police, hvordan du er dækket.
Undtagelser i dækningen
Det er ikke alle typer behandling, du kan få betalt gennem PFA Helbredssikring. Forsikringen dækker fx ikke:
- Kroniske sygdomme, som er opstået, før du fik PFA Helbredssikring
- Kosmetiske operationer
- Briller, kontaktlinser, høreapparater eller tandbehandling
- Behandling af barnløshed samt følger af graviditet og fødsel
- Sygetransport, herunder ledsagertransport
- Akutbehandling (fx vagtlæge eller skadestuesituationer).
- Behandlingsbehov der er opstået før du fik PFA Helbredssikring
PFA Helbredssikring gælder fra første dag
Du kan benytte dig af mulighederne for undersøgelse, behandling osv. allerede fra den dag, du bliver omfattet af helbredssikringen, dog skal behovet for behandlingen været opstået i forsikringstiden. Hvis du har tilmeldt dig en frivillig helbredssikring, skal du imidlertid være opmærksom på, at eksisterende sygdomme og sygdomme, der er opstået som følge heraf, først bliver dækket, to år efter at du har tilmeldt dig.
PFA Helbredssikring til din partner
Din ægtefælle eller samlever kan også købe en PFA Helbredssikring til en fordelagtig pris.