Livspension
En livspension (livsvarig livrente) kan oprettes af alle. Har du nået efterlønsalderen, kan du oprette en livspension, så udbetalingerne kan begynde med det samme. Det kan du med fordel benytte dig af, hvis du for eksempel har fået udbetalt en stor kapitalpension eller har solgt hus eller lejlighed med stor friværdi.
Udbetalinger
Med en livspension får du din pensionsopsparing udbetalt med et beløb hver måned, efter at du har trukket dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Du kan tidligst få udbetalt pengene, fra du når den tidligste pensionsalder (typisk efterlønsalderen). Udbetalingerne sker livsvarigt eller i en aftalt årrække eller bliver ved, lige så længe du lever.
Læs mere om, hvornår du kan få udbetalt pension
Skat af udbetalinger
Du skal betale almindelig indkomstskat af de månedlige udbetalinger.
Indbetalinger
Du kan indbetale ubegrænset til en livspension. Vælger du at indbetale til en ophørende livrentepension, som udbetales i en bestemt årrække, så kan du maksimalt indbetale 100.000 kr. om året.
Skat af indbetalinger
Indbetaler din arbejdsgiver til din pension, skal du ikke betale skat af indbetalingerne. De bliver trukket fra din løn, før skatten regnes ud, og derfor er de ikke med i den løn, der opgives til skattevæsenet. Beløbene skal altså heller ikke med på selvangivelsen.
Betaler du selv til en livspension, må du trække dine indbetalinger fra på selvangivelsen efter nogle særlige regler.
Læs mere om skatteregler
Ved død
Udbetalingerne ophører den dag, du dør. Du kan dog vælge, at udbetalingen skal fortsætte til din ægtefælle og at en del af udbetalingsperioden skal være garanteret. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os.