Print denne side Forstør teksten Formindsk teksten Feedback

Ratepension

Med en ratepension får du din pensionsopsparing udbetalt i månedlige rater.


Raterne kan du få udbetalt, fra du når din tidligste pensionsalder (typisk efterlønsalderen). Udbetalingsperioden skal mindst være 10 år og kan højest være 25 år, dog maksimalt til du fylder 85 år.

Læs mere om, hvornår du kan få udbetalt pension

Skat af udbetalinger

Du skal betale almindelig indkomstskat af de månedlige udbetalinger.

Indbetalinger

Du kan løbende ændre i indbetalingernes størrelse. Der er dog en grænse for, hvor meget du må trække fra i skat om året, og den er på 100.000 kroner i 2010. I beløbsgrænsen indgår også indbetalinger til ophørende livrentepensioner.
Kontakt os

Skat af indbetalinger

Indbetaler din arbejdsgiver til din pension, skal du ikke betale skat af indbetalingerne. De bliver trukket fra din løn, før skatten regnes ud, og derfor er de ikke med i den løn, der opgives til skattevæsenet. Beløbene skal altså heller ikke med på selvangivelsen.
Læs mere om skatteregler

Ved død

Hvis du dør, inden du har fået udbetalt hele din pension, udbetaler vi typisk resten til ”nærmeste pårørende”, med mindre du har givet os anden besked dvs. oprettet en begunstigelse.
Læs mere om begunstigelse