Hop til indhold

Få styr på din årsopgørelse – og undgå at betale for meget

Få styr på din årsopgørelse – og undgå at betale for meget

Årsopgørelsen for 2025 er klar, og et hurtigt tjek kan være mange penge værd. Kig især efter, om dine fradrag er med, og om du har betalt for meget ind på din pension – det sker desværre i enkelte tilfælde og kan blive dyrt, hvis du ikke får rettet op på det.

Sådan tjekker du din årsopgørelse

I videoen guider vores privatøkonom, Camilla Schjølin, dig igennem de vigtigste punkter i årsopgørelsen. Du får overblik over de nye muligheder for service- og håndværkerfradrag, og du ser præcis, hvor du skal kigge for at opdage, om du har indbetalt for meget til din pension. Det er et godt sted at starte, før du logger ind på Skat.dk og giver din årsopgørelse lidt kærlig opmærksomhed.  

3 gode råd til din årsopgørelse

 

 
1. Sæt 5-10 minutter af i ro og mag

Log på, når der er lidt mindre pres på Skat.dk, og skim alle tal igennem. Du kan med fordel sammenligne med sidste års årsopgørelse. 

 

2. Gå fradragene igennem – de kan være mange penge værd

Tjek især kørselsfradrag, servicefradrag og håndværkerfradrag. De to sidste er forbedret i år, så du kan få fradrag for flere typer udgifter end tidligere. 

 

3. Hold ekstra øje med pensionsindbetalinger

Kig efter feltet ”Vær særlig opmærksom på”. Står der, at du har indbetalt for meget på pension, så skal du reagere med det samme, så du undgår dyr dobbeltbeskatning – tag evt. vores test her på siden og få svar på, hvad du skal gøre. 

Tag testen - har du indbetalt for meget til pension?

  Svar på få spørgsmål og få en indikation af, om du er i risiko for at have indbetalt for meget til pension i 2025, og hvad du især skal holde øje med i din årsopgørelse. 

Det tager få minutter, kræver ingen login og henter ingen personlige data. 

Bemærk: Testen er vejledende og ikke baseret på dine skatteoplysninger.

 Har du betalt for meget ind til pension?

Hvis Skat har skrevet til dig, fordi du har indbetalt for meget i et tidligere år, kan vi i nogle tilfælde hjælpe med at rette det, så du undgår strafbeskatning.