Renters rente-effekt og skattefradrag
Sådan arbejder renters rente-effekten for dig
Pengene på din pensionsopsparing bliver over tid mere og mere værd på grund af den vigtige renters rente-effekt. Hvis du er usikker på, hvad det er, så tænk på din opsparing som en snebold, der triller ned ad en bakke. Jo længere den triller, jo større bliver den – og jo større den bliver, jo hurtigere triller den. På samme måde kan din pensionsopsparing vokse og skabe tryghed for dig og din fremtid.
Se et eksempel her
Se mindre
Tobias har fået en
bonus på 25.000 kr. Han står ikke og skal bruge pengene, så han sætter dem i stedet ind på sin pensionsopsparing. Det er en god idé, for når han
går på pension om 35 år, vil de 25.000 kr. være blevet til 146.772 kr. –
og altså være vokset med 587 procent.
Udnyt dit skattefradrag fuldt ud
Selv hvis du ikke betaler topskat, udløser det stadig en skattefordel for dig at indbetale ekstra til pensionen, fordi du så kan udnytte det ekstra pensionsfradrag fuldt ud, og får gavn af en lav skat på dit årlige afkast. Derudover handler det i bund og grund om at sikre din fremtid og give dig selv endnu mere at glæde dig til, og her kan selv små beløb gøre en stor forskel over tid.
Prøv beregneren herunder og se, hvordan renters rente-effekten kan få din opsparing til at vokse.