Oftest stillede spørgsmål
Oftest stillede spørgsmål
1. Hvad er de samlede ændringer af pensionsudbetalingerne?
Udbetalingerne i markedsrente varierer fra år til år. De fastsættes typisk en gang om året, og de kommende udbetalinger er gældende fra 01.01.2026. I 2026 er der generelt tale om små ændringer for langt hovedparten af vores kunder, dog med en lille tendens til små fald for mange kunder.
Reguleringen af pensionsudbetalingerne i år er særligt påvirket af tre ting:
• Afkastet i profiler med lav risiko har været lavere end forventet og højere end forventet i profiler med høj risiko
• Udbetalingsrenterne for profiler med lav risiko sættes ned – særligt for kunder med udbetalingssikring
• Den forventede levetid er forøget (kun relevant, hvis du har en livspension)
Det betyder, at:
• Mange kunder i PFA vil opleve et lille fald i pensionsudbetalingerne i 2026 – særligt kunder, som har en stor andel i Lav risiko fondene. Faldet vil typisk udgøre 0 - 4 procent
• Kunder med udbetalingssikring vil generelt opleve et fald i ydelsen
• Kunder, som har mere end 40 procent i Høj risiko fonden forventes at få en lidt højere udbetaling
Hvis du er startet udbetaling før den 1. april 2025, er din opsparing som udgangspunkt blevet flyttet til PFA Fleksibel med samme fordeling mellem Høj og Lav risiko fondene, som du havde i din tidligere investeringsprofil. Din udbetaling i 2026 vil afhænge af denne fordeling.
Hvis du er startet udbetaling den 1. april 2025 eller senere, er din opsparing placeret i den investeringsprofil, som du havde, inden du startede udbetaling.
2. Hvorfor falder udbetalingen for nogle kunder?
I 2026 vil en del kunder opleve, at pensionsudbetalingen sættes ned. Dette skyldes primært:
• Afkastet i profiler med lav risiko har været lavere end forventet
• Udbetalingsrenterne for profiler med lav risiko sættes ned – særligt for kunder med udbetalingssikring
• Den forventede levetid er forøget (kun relevant hvis du har en livspension)
3. Hvordan påvirker inflation min pensionsudbetaling?
Inflationen påvirker ikke beregningen af din udbetaling.
4. Hvorfor reguleres pensionen hvert år?
Pensionen reguleres typisk, fordi afkastet i det enkelte år afviger fra det forventede afkast, ligesom forventningerne til fremtidigt afkast ændres (udtrykt ved udbetalingsrenten). PFA tilpasser pensionerne på en måde, så udbetalingerne fremadrettet forventes at være nogenlunde lige store. Det er dog vigtigt at understrege, at udbetalingerne i markedsrente generelt ikke er garanterede, og at de kan stige og falde fra år til år.
Pensionsudbetalingerne for det nye år beregnes primært ud fra følgende:
• Værdien af opsparingen pr. 1.11.2025
• Den resterende udbetalingstid (for ratepension)
• Den forventede levetid (for livspension)
• Udbetalingsrenten
Hvis der i det forgangne år er opnået et højere eller lavere afkast efter pensionsafkastskat end forudsat, eller hvis levetiderne har udviklet sig anderledes end forudsat, vil de fremtidige udbetalinger alt andet lige blive reguleret. Endvidere vil en ændring i udbetalingsrenten også påvirke reguleringen.
5. Hvad betyder udbetalingsrenterne?
Udbetalingsrenterne har betydning for, hvordan din opsparede pension udbetales. Vi justerer løbende udbetalingsrenterne for at give størst mulig stabilitet i udbetalingerne. Udbetalingsrenterne påvirker i sig selv ikke størrelsen af din opsparing.
Når vi fastsætter udbetalingsrenterne, sker det ud fra det forventede fremtidige afkast efter investeringsomkostninger og pensionsafkastskat, som er fastsat ud fra branchens fælles forudsætninger og aktivsammensætningen i fondene.
Hvis du er gået på pension før den 1. april 2025, er din opsparing som udgangspunkt blevet flyttet til PFA Fleksibel med samme fordeling mellem Høj og Lav risiko fondene, som du havde i din tidligere investeringsprofil. Din udbetalingsrente vil afspejle denne fordeling.
| Andel i Høj risiko fonden |
Pensioneret EFTER 1. april 2025 |
Udbetalingsrente 2026 |
| 0-9 % |
3,4 % |
3,0 % |
| 10-19 % |
3,4 % |
3,2 % |
| 20-29 % |
3,7 % |
3,5 % |
| 30-39 % |
3,9 % |
3,8 % |
| 40-49 % |
4,1 % |
4,1 % |
| 50-59 % |
4,5 % |
4,4 % |
| 60-69 % |
4,5 % |
4,6 % |
| 70-100 % |
4,5 % |
4,7 % |
Du kan se din andel i Høj risiko fonden i
investeringsoversigten på Mit PFA under Din opsparing.
6. Har du tidligere haft din opsparing i PFA Valgfri?
PFA Valgfri skiftede navn til PFA Fleksibel den 1. april 2025. Hvis du har haft din opsparing i PFA Valgfri før den 1. april 2025, har din udbetalingsrente for 2025 været 3,9 procent.
Fra 2026 justerer vi din udbetalingsrente, så den bedre afspejler din reelle andel mellem Høj og Lav risiko fondene. Din udbetaling falder i 2026, hvis du har en andel i Høj risiko fonden på under 30 procent i PFA Fleksibel. Det skyldes, en stor andel i Lav risiko fondene vil give en lavere udbetalingsrente, se skema med udbetalingsrenter i spørgsmål 5.
De differentierede udbetalingsrenter i PFA Fleksibel giver os mulighed for bedre at kunne fastsætte udbetalingerne ud fra forventede fremtidige afkast i den valgte fordeling mellem Høj og Lav risiko fondene. Det forventes at medføre mindre udsving i de fremtidige udbetalinger, da det fremtidige forventede afkast i højere grad vil afspejle fordelingen af opsparingen.
7. Hvilken udbetalingsrente anvendes i PFA Investerer og Du Investerer?
Hvis du er gået på pension den 1. april 2025 eller senere, er din opsparing placeret i den investeringsprofil, som du havde, da du startede din udbetaling.
Her er et overblik over udbetalingsrenterne for 2026:
| Profil |
PensioneRet den 1. april 2025 eller senere |
Udbetalingsrente 2026 |
| Forsigtig |
3,4 % |
3,2 % |
| Lav |
3,6 % |
3,6 % |
| Middel |
4,0 % |
4,0 % |
| Høj |
4,4 % |
4,4 % |
| Forsigtig med udbetalingssikring |
2,3 % |
1,7 % |
| Lav med udbetalingssikring |
2,6 % |
2,1 % |
| Du Investerer |
4,0 % |
4,0 % |
8. Er der ændringer til restlevetiderne, og hvad betyder det for pensionsudbetalingerne?
De forventede levetider er steget lidt. Hvis du har en livspension, vil stigningen isoleret set påvirke udbetalingen negativt med typisk mellem 0,5 - 1,5 procent - især hvis du er over 75 år.
9. Hvad betyder afkastet for reguleringen af pensionsudbetalingerne?
Afkastet i Lav risiko fondene er lavere end forventet, hvilket isoleret set påvirker udbetalingerne negativt. Afkastet i Høj risiko fondene er højere end forventet, hvilket påvirker udbetalingerne for ordninger med store andele i Høj risiko fondene positivt.
Afkast efter PAL
(Forventet vs. realiseret) |
PFA plus
lav risiko fond |
PFA plus
Høj risiko fond |
PFA klima plus
lav risiko fond |
PFA klima plus
Høj risiko fond |
| Realiseret afkast fra 01.11.2024 til 31.10.2025 |
0,88 % |
11,84 % |
2,91 % |
11,18 % |
| Prognoseafkast for 2025 |
3,46 % |
6,00 % |
3,46 % |
5,81 % |
10. Hvorfor har Lav risiko fonden ikke klaret sig så godt?
I perioden fra d. 1. november 2024 til 31. oktober 2025 har afkastet i Lav risiko fonden har været lavere end forventet. Det skyldes bl.a., at
obligationsafkastet været begrænset og afkastet fra unoterede aktiver, herunder især ejendomme, har været lavere end forventet.
11. Hvordan påvirkes mine udbetalinger, hvis jeg har udbetalingssikring?
Hvis du har tilknyttet en udbetalingssikring til din pensionsordning, kan dine udbetalinger som udgangspunkt ikke komme under et bestemt niveau. Udbetalingssikring medfører, at en del af opsparingen løbende placeres i såkaldte varighedsfonde. Varighedsfondene benyttes til at sikre, at der er penge nok til det sikrede niveau. PFA kan i visse tilfælde ændre det sikrede niveau, hvilket fremgår af pensionsvilkårene.
Udbetalingssikring koster i form af et forventet mindre afkast, lavere forventede udbetalinger samt en betaling på 0,01 procent af opsparingen per år. Hvis din udbetaling er højere end det sikrede niveau, kan en regulering af fx udbetalingsrenten påvirke din udbetaling.
Udbetalingssikring er kun muligt, hvis du har Profil Lav eller Forsigtig.
12. Skal Finanstilsynet ikke godkende en eventuel nedsættelse af pensionen?
Nej, Finanstilsynet skal ikke godkende en nedsættelse af pensionen. Regulering af de årlige udbetalinger i markedsrente sker efter de udbetalingsprincipper, som anmeldes til Finanstilsynet.
PFA kan løbende ændre de anmeldte udbetalingsprincipper, herunder justere udbetalingsrenterne.
13. Hvad sker der med min udbetaling i gennemsnitsrente?
For de fleste ældre gennemsnitsrenteordninger vil udbetalingerne være de samme som i 2025. For nyere ordninger kan der være små positive reguleringer. Du kan se din udbetaling fra din ordning i gennemsnitsrente på Mit PFA.
Depotrenten for 2026 er uændret i forhold til 2025.
| Depotrenten |
2025 |
2026 |
| Rentegruppe 1 |
2,0 % |
2,0 % |
| Rentegruppe 2 |
3,0 % |
3,0 % |
| Rentegruppe 3 |
4,0 % |
4,0 % |
| Rentegruppe 4 |
5,0 % |
5,0 % |
14. Jeg har ændret min pensionsordning i løbet af 2025, hvilken betydning har det for min udbetaling?
Hvis du i løbet af 2025 har ændret dit investeringsvalg fx fordelingen mellem Høj og Lav risiko fondene eller forlænget din udbetalingsperiode, vil det påvirke størrelsen af dine udbetalinger for 2026.
15. Kan jeg bestille en beregning over reguleringen på min pension?
Det er desværre ikke en mulighed, men du er velkommen til at kontakte os for at få forklaret ændringen i ydelse ud fra ændringer i levetidsforbedringer, forskellen mellem det opnåede og det forudsatte afkast i 2025 samt at få oplyst hvilke hændelser, der har påvirket udviklingen på opsparingen.
Du kan få overblik over dine kommende udbetalinger i Udbetalingsplanen på Mit PFA.