Hop til indhold

Få hjælp, hvis du bliver syg eller kommer til skade

Din pensionsordning indeholder en forsikringspakke, som kan hjælpe dig, hvis du bliver syg eller kommer til skade.

Er du sygemeldt eller i risiko for at blive det?

Hvis du har en forsikring ved nedsat erhvervsevne i PFA, kan du få hjælp ved at ringe til PFA EarlyCare på 70 12 50 00, hvis du bliver sygemeldt eller er i risiko for at blive det. Med PFA EarlyCare kan du få hjælp og sparring af PFA’s social- og sundhedsfaglige specialister, som hjælper dig med at afdække din helbredsmæssige situation og vurderer, om en tidlig indsats vil hjælpe dig med at komme hurtigere tilbage. 
Læs mere om PFA EarlyCare

Har du brug for behandling, operation eller genoptræning?

Hvis din pensionsordning indeholder en PFA Helbredssikring, så har du mulighed for hurtig behandling, operation eller genoptræning, hvis du bliver syg eller kommer til skade.
Dine børn op til 24 år er automatisk omfattet af din Helbredssikring, så de kan få den samme hurtige behandling. Det samme gælder din evt. samlevers hjemmeboende børn.
Du kan se på Mit PFA under Dine forsikringer, om du har en PFA Helbredssikring.
Læs mere om PFA Helbredssikring

Som en del af PFA Helbredssikring har du mulighed for at få hurtig og professionel hjælp via video og telefon hos Online Læge, Online Fysioterapeut, Online Psykolog, Online Familierådgiver og Online Coach.

Læs mere om Online Sundhedshjælp

Har du brug for sparring om din sundhed?
PFA Sundhedslinje er et sundhedstilbud, hvor du kan få telefonisk rådgivning, vejledning og støtte om problemstillinger fra din hverdag. Det kan både være problemstillinger fra dit arbejdsliv og dit privatliv, som fx omhandler trivsel, stress, personlige kriser, livsstilsændringer, alvorlig sygdom, dødsfald eller misbrug. Rådgiverne fra Sundhedslinjen har en socialfaglig baggrund, og de kan hjælpe dig med at håndtere fysiske, psykiske og sociale problemer – store som små.

Du kan ringe til sundhedslinjen på 70 12 50 00 mandag til torsdag kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 9.00 til 16.00.

Er din erhvervsevne nedsat?
Hvis du bliver syg og ikke længere kan arbejde, så har du mulighed for at få en skattefri udbetaling fra PFA Erhvervsevne. Din erhvervsevne skal være nedsat til halvdelen eller derunder, og din indtjening skal være nedsat med minimum 10 procent for, at du kan få en løbende udbetaling ved nedsat erhvervsevne. Forsikringen vil blive udbetalt løbende, indtil du når pensionsalderen, eller til din erhvervsevne forbedres.
Du kan ansøge om udbetaling på mitpfa.dk under Mine Forsikringer.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at ansøge om udbetalingen, kan du ringe til PFA Rådgivningscenter på +45 70 12 50 00

Er du blevet ramt af en kritisk sygdom?
Hvis du bliver ramt af en kritisk sygdom, så har du mulighed for at få udbetalt et skattefrit engangsbeløb fra PFA Kritisk sygdom. Det kan give dig et pusterum i en svær tid. 

Du kan ansøge om udbetaling fra PFA Kritisk sygdom på mitpfa.dk under Mine Forsikringer.
Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at ansøge om udbetalingen, kan du ringe til PFA Rådgivningscenter på +45 70 12 50 00.