Hvis du har en forsikring ved nedsat erhvervsevne i PFA, kan du få hjælp ved at ringe til PFA EarlyCare. Her kan du få hjælp og sparring af PFA’s social- og sundhedsfaglige specialister, hvis du oplever symptomer på stress, er i risiko for at blive sygemeldt af andre årsager eller allerede er sygemeldt. PFA hjælper dig med at afdække din helbredsmæssige situation og vurderer, om en tidlig indsats vil hjælpe dig med at komme hurtigere tilbage.
Læs mere om PFA EarlyCare
Du skal være opmærksom på at de tilbudte behandlinger er skattepligtige, og du skal derfor huske at opgive værdien af behandlingerne på din selvangivelse. Hvis du har en helbredssikring, vil behandlinger, som er omfattet af denne forsikring, ikke være skattepligtige.