Dine børn under 24 år har de samme gode muligheder for undersøgelse, behandling og operation, som du selv har. Hvis behandlingen kræver en lægehenvisning, kan det være en god idé at kontakte jeres læge, før du ringer til PFA, men du er også velkommen til at ringe inden og få sparring om den mest optimale behandling.
Mistrivsel hos børn, kan komme til udtryk på mange måder – fra begyndende milde symptomer, som uro og nervøsitet, til vedvarende symptomer som angst, søvnløshed og nedtrykt tilstand. Det kan ofte påvirke hele familien, og derfor står PFA klar til at hjælpe dig og dit barn med råd og vejledning.
Når børn mistrives over længere tid, og symptomerne bliver vedvarende, kan der være behov for fx psykologhjælp eller anden behandling. PFA står klar til at hjælpe dig og dit barn med råd og vejledning. Sammen kan vi afklare, hvad der er behov for i netop jeres situation, så familien hurtigst muligt kan komme tilbage til en normal hverdag. I kan enten få rådgivning og sparring om den rette hjælp hos vores sundhedsrådgivere eller få online-hjælp hos en familierådgiver.
Hjælp til psykisk mistrivsel
Vi kan hjælpe dit barn, søskende og dig selv, så I har gode forudsætninger for at få relevant støtte. Dette kan hjælpe med at forebygge, at den psykiske mistrivsel udvikler sig for barnet og får negative konsekvenser for dig eller negativ afsmitning på søskendes trivsel.
Psykolog
Du får hurtig rådgivning, og vi vurderer dine muligheder for behandling hos fx psykolog:
- Forebyggende hjælp fra psykolog
- Få rådgivning og behandling ift. psykiske bekymringer og problemer via Mental well-being hotline på 71 96 76 60
- Psykologsamtaler
- Individuelle samtaler hos specialiseret børne- og ungepsykolog med forældreinddragelse, hvis barnet er under 15 år
- Cool Kids og Chilled ved angst og OCD
- Cool Kids og Chilled er et behandlingsprogram, der er baseret på kognitiv adfærdsterapi, hvor både barn og forældre deltager i behandlingen og lærer konkrete redskaber til bedre at kunne håndtere barnets angst.
Børnepsykiater
Du kan få hjælp til at forstå de muligheder, du har på tværs af behandlingstilbud og få vurderet dine muligheder for behandling hos en psykiater. Udredning og behandling ved børnepsykiater dækkes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens Specialevejledning for psykiatri. Derudover hjælper vi med brobygning til det offentlige, så du kan få en mere sammenhængende og koordineret behandling på tværs af sektorer:
- Affektive sindslidelser
- Depression (udredning, terapi og medicinopstart)
- Bipolar lidelse (udredning)
- Angst- og tvangslidelser
- Angst (udredning, terapi og medicinopstart)
- OCD (udredning, terapi og medicinopstart)
- Belastnings- og tilpasningsreaktioner (udredning og terapi)
- PTSD (udredning og terapi)
- Spiseforstyrrelser (diætist, terapi, udredning og medicinopstart)
- Personlighedsforstyrrelser (udredning)
- ADHD/ADD (udredning, psykoedukation, netværksmøde og medicinopstart)
- Autisme/Aspergers (udredning, psykoedukation og netværksmøde)
Se en kort film om Online Familierådgiver
Book tid hos Online Familierådgiver
Ring til PFA Sundhedscenter på 70 12 50 00