Opsparing

Opsparing

PFA Plus tilbyder 3 investeringskoncepter – PFA Investerer, PFA Valgfri og Du Investerer. I tilknytning til PFA Investerer og PFA Valgfri kan du vælge, at en del af din opsparing skal placeres i PFA Klima Plus. 

I PFA Investerer er det PFA, som står for investeringen af opsparingen, og du kan vælge mellem investeringsprofilerne A, B, C og D. Investeringsprofil D har den højeste risiko, og profil A har den laveste. I takt med at du nærmer dig pensionsalderen, vil risikoen i den enkelte investeringsprofil blive gradvist nedtrappet. 

PFA Plus investeringskoncept - risikonedtrapning 
Du kan vælge en anden investeringsprofil, som har en højere eller lavere risiko. Du kan ændre din investeringsprofil på mitpfa.dk under Din opsparing/Investeringer/Investeringsoversigt. Her klikker du blot på den investeringsprofil, som du ønsker, og godkender dit valg med dit NemID.
  

PFA Klima Plus – et ekstra klimavenligt alternativ


Du har mulighed for at placere en del eller hele din opsparing i PFA Klima Plus, som er et nyt opsparingsprodukt, der giver dig mulighed for at spare op til pension gennem målrettede klimavenlige investeringer. I PFA Klima Plus bliver din opsparing investeret i selskaber, som aktivt arbejder på at nedbringe verdens CO₂-udledning og have en positiv indvirkning på klimaet. Derudover vil den blive investeret i grønne aktiver og udvalgte projekter som eksempelvis havvindmølleparker og bæredygtige ejendomme. Aktierne i PFA Klima Plus vil som udgangspunkt udlede 60 procent mindre CO2 end verdensaktieindekset, og PFA Klima Plus forventes at være CO2-neutral senest i 2025.

Som udgangspunkt vil valg af Klima Plus ikke ændre dit risikoniveau og forventningerne til det langsigtede afkast af din opsparing. Du skal dog forvente, at afkastet i PFA Klima Plus vil svinge mere, da investeringerne på grund af de stærke klimahensyn er baseret på en mindre pulje af aktiver.

Hvordan skal din opsparing investeres?


A, B, C eller D? Hvilken profil er den helt rigtige for dig? Og skal en del af din opsparing investeres med ekstra fokus på klimavenlighed? Det kan du hurtigt få en idé om ved at svare på et par enkle spørgsmål i investeringsguiden på Mit PFA om dine forventninger til afkast, din risikovillighed og præferencer i forhold til klima.

PFA Valgfri


Hvis du ikke ønsker, at risikoen automatisk nedtrappes som i PFA Investerer, kan du vælge PFA Valgfri, hvor du selv kan bestemme fordelingen mellem høj og lav risiko fonde. Disse fonde er de samme, som anvendes til at danne investeringsprofilerne A, B, C og D i PFA Investerer.

Du Investerer


I Du Investerer kan du selv vælge, hvilke fonde din opsparing skal investeres i. De interne fonde forvaltes af PFA, mens de eksterne fonde forvaltes af andre fondsforvaltere. Du bestemmer selv om den løbende indbetaling automatisk skal investeres ud fra en fast fordeling, eller om investeringen skal ske manuelt fra gang til gang. 

PFA KundeKapital – en unik overskuds- og risikodeling

Nogle pensionsselskaber har ejere eller aktionærer, som får overskuddet fra virksomheden udbetalt som udbytte. Sådan er det ikke i PFA Pension, hvor ejerne helt tilbage i 1917 besluttede, at det meste af overskuddet i stedet skal gå videre til kunderne. Det sker bl.a. gennem PFA KundeKapital, der kan sammenlignes med en investering i PFA Pension, der giver dig mulighed for at få en ekstra høj forrentning på en del af din opsparing. 

Ligesom andre investeringer er KundeKapital forbundet med en risiko. Sammen med egenkapitalen indgår den nemlig i PFA Pensions kapitalgrundlag, som skal være med til at dække, hvis PFA Pension kommer ud for tab. KundeKapital kan derfor blive mindre og i værste fald forsvinde.

Den del af KundeKapital, som indgår i din egen opsparing, kaldes Individuel KundeKapital, og den får mindst samme forrentning som egenkapitalen i PFA Pension. Derudover er der mulighed for en ekstra forrentning gennem den fællesreserve i PFA Pension, som kaldes Kollektiv KundeKapital, og hvor PFA Pension selv fastsætter en del af forrentningen. Når du har KundeKapital, går et beløb svarende til p.t. 2 procent af dine indbetalinger, indskud samt overførsler fra øvrige selskaber til opsparing i PFA Plus til Individuel KundeKapital. Forrentningen af Individuel KundeKapital overføres til den øvrige opsparing. Hvis forrentningen er negativ, nedsætter den dog den individuelle KundeKapital.

Læs mere om KundeKapital og se afkastet

Du kan fravælge KundeKapital

P.t. Indbetales 2 procent af dine indbetalinger til opsparing i PFA Investerer, PFA Valgfri og Du Investerer til Individuel KundeKapital. Hvis du ikke ønsker KundeKapital, kan du fravælge KundeKapital for dine fremtidige indbetalinger på mitpfa.dk. Fravælger du KundeKapital, vil der ikke længere ske indbetalinger til din individuelle KundeKapital. Du kan dog ikke ændre allerede opsparet Individuel KundeKapital til almindelige opsparing.