Varmt jobmarked og fortsat uro i Mellemøsten stopper aktiefremgang
Et overraskende stærkt amerikansk arbejdsmarked, genstridig inflation og manglende fremskridt i Mellemøsten har foreløbigt sat en stopper for de seneste måneders aktieoptur. Det ændrer dog ikke ved, at afkastet for året som helhed stadig ser solidt ud. En typisk PFA-kunde i middel risiko kan aktuelt glæde sig over et afkast på omkring 6 pct. for året, mens det treårige afkast ligger på 40 pct. Det fortæller PFA’s chefstrateg, Tine Choi Danielsen, som samtidig ser frem mod børsnoteringen af SpaceX sidst på ugen, der tegner til at blive en af historiens største.
Aktiemarkederne tog i fredags et markant dyk og satte dermed en stopper for de seneste måneders aktieoptur og kursrekorder. Årsagen var en cocktail af et uventet varmt amerikansk arbejdsmarked og en inflation, der ser ud til at have bidt sig fast. Ifølge Tine Choi Danielsen er konsekvensen klar: Udsigten til rentesænkninger er skiftet ud med en risiko for renteforhøjelser.
"Den amerikanske centralbank har et dobbelt mandat om at sikre stabil beskæftigelse og lav inflation. Mens det første ser ud til at være i orden, kniber det med det andet. Derfor er det nu mere realistisk med renteløft end rentesænkninger i resten af året. Kombineret med den manglende fremgang i Mellemøsten var det med til at sende aktierne ned," fortæller hun om udviklingen, hvor S&P 500 endte med et fald på 1,87 procent mens det tech-tunge Nasdaq-indeks dykkede hele 3,42 procent (begge opgjort i DKK).
Stærk beskæftigelse er et tveægget sværd
Trods markedsreaktionen er de stærke beskæftigelsestal ikke kun dårligt nyt. Den lave arbejdsløshed er med til at holde væksten i gang – privatforbruget udgør cirka 70 procent af USA’s bruttonationalprodukt, og realøkonomisk er rapporten derfor ikke entydigt negativ. Ifølge chefstrategen rammer det dog aktierne, fordi meget af selskabernes værdi hviler på forventninger til den fremtidige indtjening. Det gælder ikke mindst de fremadstormende vækstaktier i tech-sektoren, som også faldt mest under fredagens udsalg.
"Det er helt naturligt, at tech-aktierne tager det største dyk, da de også fløj højest under opturen. De er samtidig ekstra følsomme over for høje renter, fordi deres værdiansættelse i særlig grad afhænger af forventninger til den fremtidige indtjening, som falder i nutidsværdi, når renterne stiger. Selvom det var et stort dyk, ser det dog stadig godt ud for året som helhed. S&P 500-indekset holder fast i en stigning på 10,5 procent, mens Nasdaq præsterer et afkast på 13,6 procent (begge opgjort i DKK) år til dato," siger Tine Choi Danielsen.
Historisk børsnotering tegner tendens
Kigger man på tech-sektoren, står en af verdens største børsnoteringer for døren, når Elon Musks SpaceX efter planen går på børsen den 12. juni. Det sker dog i etaper, hvilket begrænser den umiddelbare påvirkning af det øvrige marked. Kun omkring fire procent af aktierne udbydes til salg i første omgang, og det er udelukkende værdien af disse frit handlede aktier, der bestemmer selskabets indledende markedsvægt i indeks som Nasdaq eller S&P 500.
Ikke desto mindre bliver noteringen af SpaceX spændende at følge, da den samtidig indleder en bredere tendens og ikke kommer til at stå alene. Førende AI-selskaber som OpenAI og Anthropic planlægger ligeledes børsnoteringer over det kommende år, ligesom Google-moderselskabet Alphabet netop har åbnet for en stor aktieemission.
"Tech-selskaberne søger i stigende grad at rejse ny kapital, fordi de fremadrettede investeringer i kunstig intelligens, datacentre og global logistik er blevet enorme og kapitalkrævende – også selv om selskaberne fortsat tjener gode penge. De massive milliardinvesteringer skaber vækst og øget produktivitet i samfundet, men de kan naturligvis også presse selskabernes indtjening og aktieværdi, hvis deres ambitiøse væddemål på fremtiden og fremtidens teknologi ikke bærer frugt," siger Tine Choi Danielsen.
Børsnoteringer: Nyere eksempler giver blandet billede
Ifølge chefstrategen har vi i mange år ikke været forvænt med gigantiske børsnoteringer. Den seneste store sammenlignelige introduktion var i 2014 med kinesiske Alibaba, hvis rejse har været ujævn, og som i dag har en halveret markedsværdi i forhold til toppen i 2020. Anderledes opløftende forholder det sig med de amerikanske giganter Amazon og Alphabet (Google), der siden noteringerne i 1997 og 2004 har givet investorer henholdsvis over 300.000 procent og 12.000 procent i afkast opgjort i DKK.
Selvom hvert selskab skal vurderes som en investeringscase for sig, er det generelt positivt, at vi gennem børsnoteringer kan få del i den langsigtede værdiskabelse, som sker i selskaberne:
"Historiske afkast er som bekendt ingen garanti for fremtidige, og hvert selskab er forskelligt. Men generelt set er det positivt, at selskaber bliver børsnoterede, så vi alle får adgang til deres langsigtede værdiskabelse. Det har i hvert fald været tilfældet for danske pensionsopsparere, som har tjent godt på at være investeret i USA. Ser man på S&P 500-indekset, er det steget med over 240 procent over de seneste ti år (opgjort i DKK), og den massive værdiskabelse har danskerne via især deres pensionsopsparinger fået god del i," slutter Tine Choi Danielsen.