Vi står klar, hvis du har brug for hjælp
Med din sundhedsordning har du mulighed for at få hjælp til behandling eller udredning, hvis du har gener, bliver syg eller får en skade med din PFA Helbredssikring. Med en online anmeldelse får du svar indenfor kort tid, så du kan komme i gang med behandling eller udredning hurtigst muligt. Se herunder, hvordan du gør.
1. Start med at logge på Mit PFA
Under 'Dine forsikringer' skal du vælge PFA Helbredssikring og herefter trykke på ”Ansøg om behandling”*. Hvis du har en lægehenvisning**, er det en god idé at have den klar, da den skal bruges undervejs.
2. Besvar spørgsmål og beskriv din situation
Du kan altid gemme undervejs, så du kan fortsætte senere. Med en online anmeldelse, får du svar indenfor 24 timer. Ved godkendelse af behandling hos en fysioterapeut, kiropraktor, zoneterapeut, akupunktør eller osteopat får du oftest svar med det samme.
3. Book din behandling
Vi hjælper dig med at finde en behandler i vores netværk. Ønsker du fysioterapi eller kiropraktik, har du mulighed for selv at vælge behandler, og du kan booke tid til fysioterapi med det samme via Mit PFA. Udgifterne afregner vi normalt direkte med behandlingsstedet.
*Henvender du dig på vegne af dit barn over 18 år eller en anden person over 18 år skal denne underskrive en digital fuldmagt for at du kan oprette eller få indsigt i vedkommendes sag.
**Hvis du har brug for behandling hos eksempelvis en osteopat, kiropraktor, diætist, zoneterapeut eller akupunktør, er det ikke nødvendigt med en lægehenvisning. I de fleste tilfælde vil det heller ikke være nødvendigt, hvis du har brug for behandling hos en psykolog i forbindelse med stress.