Hop til indhold

Grønne investeringer

Grønne investeringer

PFA investerer i den grønne omstilling på tværs af en lang række forskellige aktivklasser som infrastruktur, obligationer og aktier. Vi har ved udgangen af 2025 investeret lige over 100 mia. kr. i den grønne omstilling.

Vi har valgt en systematisk tilgang til at opgøre investeringer, der understøtter den grønne omstilling, hvor vi tager udgangspunkt i anerkendte eksterne metoder som f.eks. EU’s taksonomi.

 102 mia. kr. investeret i grøn omstilling

Opgørelsen dækker miljø- og klimarelaterede tiltag gennem investeringer i udvalgte ejendomme, infrastruktur, aktier, obligationer og realkreditobligationer. Bemærk opgørelsen er foretaget ved udgangen af 2025.1

1Opgjort per 31.12.2025 

PFA's grønne investering efter aktivklasse

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan investeringer, der understøtter den grønne omstilling, er opgjort under forskellige aktivklasser. Det er vigtigt at understrege, at arbejdet er forbundet med en vis usikkerhed, og opgørelsen af investeringerne bygger på de data, der er tilgængelige på opgørelsestidspunktet. De opgjorte beløb udgør ikke et regnskabsmæssigt mål, men en metodisk opgørelse af investeringer, der efter PFA’s vurdering bidrager til den grønne omstilling. 

Ejendomme

Investeringer i danske bolig- og erhvervsejendomme, der klassificeres som miljømæssigt bæredygtige investeringer i overensstemmelse med EU’s taksonomi.

Infrastruktur & Private Equity

Investeringer i projekter og fonde, hvor hovedformålet er at producere vedvarende energi (fx vind og sol) samt udvikling af anlæg, teknologier og løsninger i energiværdikæden, der gør det muligt at transportere, lagre og bruge vedvarende energi.

Skov

Investeringer i skov, der lever op til EU’s taksonomiens screeningskriterier for skovbrug.

 

 

 



 

Aktier & virksomhedsobligationer

Investeringer i en lang række forskellige virksomheder, som har økonomiske aktiviteter, der bidrager til den grønne omstilling. Bidraget kommer fra den andel af virksomhedernes økonomiske aktiviteter, der er klassificeret som miljømæssigt bæredygtige efter EU’s taksonomi. Denne ganges med investeringens markedsværdi og summeres på tværs af PFA’s porteføljer. Det samlede beløb er baseret på de tilgængelige taksonomirelaterede data og inkluderer både rapporteret og estimeret data.

  
   

Grønne obligationer

Investeringer i obligationer, som er øremærket til grønne formål, og som er certificeret under ICMA’s Green Bond Principles eller tilsvarende rammeværk.

Realkreditobligationer

Investeringer i realkreditobligationer, som går til finansiering af energieffektive ejendomme (Energimærke A). Den andel af obligationerne, der går til energieffektive ejendomme, ganges med markedsværdien af den enkelte obligation og summeres på tværs af PFA’s porteføljer. Der anvendes nyest tilgængelige data fra realkreditinstitutterne, og der tages udgangspunkt i det mest granulære niveau, som vi har adgang til. Ejendomme, for hvem energimærket er ukendt, antages at være af lavere energimærkning end A og holdes derfor ude for ikke at overestimerer andelen af miljøvenlige ejendomme.