Amerikanske aktier har buldret frem i 2025, mens dollaren er faldet markant. For europæiske investorer har året derfor været en blandet fornøjelse. PFA's chefstrateg, Tine Choi Danielsen, forklarer udviklingen – og hvordan PFA har beskyttet kundernes opsparing.
Valutarisiko fylder normalt ikke meget, når man taler aktier og investeringer. Men i år har den været umulig at overse. Dollaren er faldet med over 13 procent i forhold til kroner, og det har spist en stor del af gevinsten for danske investorer – selv med rekorder på det amerikanske aktiemarked.
"Vi skal måle afkastet i vores egen valuta. Det kan se fantastisk ud i dollars, men i danske kroner er billedet langt mere afdæmpet. Meget af det, man har tjent på aktierne, er simpelthen blevet spist af dollarfaldet," siger Tine Choi Danielsen.
PFA beskytter mod dollarfald
For at imødegå udviklingen øgede PFA i foråret sin forsikring mod dollarudsving. Det skete som reaktion på uroen efter Trumps skiftende meldinger om told og handelspolitik.
"Vi har en grundlæggende valutadækning, hvor vi forsikrer dele af vores investeringer. Her kan vi justere op eller ned efter behov, og det har vi styret godt i år."
"Vi har en grundlæggende valutadækning, hvor vi forsikrer dele af vores investeringer. Her kan vi justere op eller ned efter behov, og det har vi styret godt i år. Derfor er vores amerikanske aktiegevinster blevet mindre ramt af dollarfaldet, og det har været godt for kundernes afkast og opsparinger," siger hun.
Valutadækning koster dog penge, og det er derfor et værktøj, man skal bruge med omtanke, tilføjer hun.
Stor tillid til virksomheder – mindre til staten
Det virker måske underligt, at dollaren svækkes, mens internationale investorer fortsat strømmer til amerikanske aktier. Men ifølge chefstrategen handler det i bund og grund om tillid.
"Investorerne har stadig stor tiltro til de amerikanske virksomheder, mens tilliden til den amerikanske stat er under pres. Et kaotisk toldforløb i foråret, store offentlige underskud og voksende statsgæld har skabt usikkerhed. Dertil kommer angreb på centralbankens uafhængighed. Papirpenge bygger på tillid – og den tillid har vaklet noget i år," siger hun.
De store amerikanske virksomheder tjener derimod stadig gode penge. Og med den svagere dollar er deres indtægter fra resten af verden steget. For en europæisk investor har dollarsvækkelsen derfor været et tveægget sværd. Den har medvirket til at gøre kursstigningerne større, men også gjort, at vi har fået mindre ud af dem, når de omregnes til kroner.
Andre kraftige dollarsvækkelser i nyere tid
- 2002–2004: Dollaren falder 37 procent Dollaren falder fra 8,7 til 5,5 kroner. Den amerikanske centralbank sænker renten langt mere end den europæiske efter IT-boblens sammenbrud, og bekymring om store amerikanske handelsunderskud presser dollaren nedad.
- 2006–2008: Dollaren falder 26 procent Dollaren falder fra 6,2 til 4,7 kroner – det laveste niveau siden de fastlåste kurser ophørte i 1971. Finanskrisen rammer USA hårdt, Federal Reserve sænker renten, mens Europas økonomi er i fremgang.
- 2017–2018: Dollaren falder 17 procent Dollaren falder fra 7,1 til 6,0 kroner. Usikkerhed om Trumps skatte- og handelspolitik får investorer til at søge mod Europa hvor økonomien er i fremgang.
Dollaren under længerevarende pres
Netop konkurrencefordelene ved en svagere dollar gør, at valutaudviklingen fortsat vil være vigtig at følge. Ikke mindst fordi flere store økonomier arbejder på at gøre sig mindre afhængige af dollaren.
”Flere lande ønsker sig væk fra en verdensorden, hvor USA dominerer økonomisk. Det kan svække dollaren på sigt, da mindre efterspørgsel som udgangspunkt vil presse dens værdi. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men som langsigtet investor holder vi øje med udviklingen," siger hun.
Allerede i 2025 har man set faldende interesse for amerikanske statsobligationer, der ellers plejer at være en sikker havn i urolige tider. I stedet er investorerne søgt mod guld, der er steget med over 40 pct i år. Også tyske og japanske statsobligationer er blevet mere attraktive i takt med, at renterne her er steget.
Men tag det lange lys på
Selvom dollaren er kraftigt svækket i 2025 og lige nu virker presset fra flere sider, skal man dog passe på med at drage forhastede konklusioner. For set over flere år er billedet nemlig mere nuanceret.
"Dollaren har været relativt stærk de seneste år, så der var plads til et fald. Ved nytår kostede en dollar 7,2 kroner – en del mere end gennemsnittet på 6,3 kroner over de seneste 25 år. I dag koster dollaren 6,4 kroner og er dermed tæt på det historiske niveau," siger Tine Choi Danielsen.