Dine muligheder
Inden dine forsikringer ophører, har du 3 muligheder:
1. Fortsætte med at indbetale og være dækket af dine forsikringer
Du kan vælge at fortsætte med at indbetale til din pensionsordning og dermed bevare dine forsikringer. Det kan være relevant, hvis du har orlov uden løn i mere end 3 måneder.
Det betyder, at:
• Du fortsat er forsikret
• Du sparer videre op til pension
• Du indbetaler selv via indbetalingskort, som kan tilmeldes Betalingsservice
• Priser, omkostninger og vilkår er ændret.
Priserne afhænger af dine forsikringsdækninger.
Se et priseksempel
Er du medlem af en faglig organisation?
Hvis du er medlem af en af de faglige organisationer, som PFA samarbejder med, kan der være mulighed for at få en pensionsordning med forsikringer til fordelagtige priser og vilkår.
Se, hvilke organisationer PFA samarbejder med
Hvis du ønsker et tilbud på at fortsætte med indbetaling og bevare dine forsikringer, skal du ringe til os på 70 12 50 00.
2. Få en indbetalingspause
Hvis din opsparing er stor nok, kan du vælge at få en indbetalingspause og lade din opsparing betale for dine forsikringer i en periode på typisk op til 6 måneder.
Det betyder, at:
• Du så vidt muligt bevarer dine forsikringer uden at indbetale til din ordning
• Forsikringerne betales fra din opsparing
• Priser, omkostninger og vilkår ændres
• Nogle forsikringer bortfalder og vil ikke kunne genoptages på et senere tidspunkt.
Priserne afhænger af dine forsikringsdækninger.
Se et priseksempel
Hvis du ønsker et tilbud på en indbetalingspause og høre mere om dine muligheder, skal du ringe til os på 70 12 50 00.
3. Ikke foretage dig noget (indbetalingsfri ordning)
Hvis du ikke gør noget, bliver din pensionsordning stillet i bero, når forsikringerne ophører, og du vil automatisk få en indbetalingsfri ordning.
Det betyder, at:
• Dine forsikringer bortfalder, og du har ikke længere mulighed for at fortsætte dem.
• Din opsparing bliver investeret som i dag, medmindre du selv ændrer dit investeringsvalg i Mit PFA. Dine investeringsomkostninger afhænger af, hvordan din opsparing bliver investeret.
• Du betaler administrationsomkostninger på 924 kr. (2026) om året. Beløbet trækkes månedligt fra din opsparing.
Vigtigt at være opmærksom på, hvis du har en lille opsparing
Hvis du har en mindre pensionsopsparing uden løbende indbetalinger, er der en risiko for, at administrationsomkostningerne over tid kan reducere eller udhule opsparingen.
I den situation kan det være relevant at overveje andre muligheder:
• Du kan vælge at samle din pensionsopsparing i et andet pensionsselskab. Det koster typisk et gebyr på 2.195 kr. (2026), og du vil samtidig miste dine fordele hos PFA.
• I visse tilfælde kan du også vælge at få din pensionsopsparing udbetalt. Det sker mod et gebyr på 2.195 kr. (2026) og en afgift til staten på op til 60 procent.