Vil du vide mere om PFA Fri Pension
Vil du vide mere om PFA Fri Pension
Du kan få svar på de typiske spørgsmål i FAQ'en nedenunder, hvor du kan dykke lidt længere ned i emnet.
1. Kan jeg oprette en PFA Fri Pension?
For at oprette en PFA Fri Pension skal du som minimum indbetale 250.000 kr.
Du skal derudover bo i Danmark og have et CPR-nummer eller et dansk CVR-nummer
og være kunde i PFA. For midler, som ligger i dit holdingselskab, gælder andre
grænser. Kontakt PFA for at høre, om det kunne være relevant for dig.
2. Hvilken type opsparing er PFA Fri Pension?
PFA Fri Pension er en fleksibel opsparingsløsning hos PFA, som er baseret på en
såkaldt §53A-ordning, hvor du får adgang til PFA’s investeringsunivers.
PFA Fri Pension er et forsikringsbaseret investeringsprodukt, hvor afkastet
følger udviklingen på de bagvedliggende investeringer.
Du kan frit indbetale. Indbetalinger giver ikke fradrag, og der betales ikke
afgift ved udbetaling.
3. Hvilke typer midler kan opspares via PFA Fri Pension?
Frie midler, midler under virksomhedsskatteordningen (VSO)
og midler fra dit holdingselskab.
4. Hvordan og hvor hurtigt kan jeg få min opsparing udbetalt?
Der kan foretages fuld eller delvis udbetaling. Minimumsbeløbet pr. udbetaling
er 5.000 kr. Udbetalingen tager typisk ca. en uge.
Udbetaling før pensionsalderen betragtes som tilbagekøb og koster
350 kr. pr. gang.
Efter pensionsalderen betales der ikke tilbagekøbsgebyr.
5. Hvad koster en PFA Fri Pension?
Der betales et fripolicegebyr på 924 kr. årligt (2026).
Der er tilknyttet en livsforsikring på 10.000 kr.
Derudover er der løbende investeringsomkostninger afhængigt af risikoniveau.
6. Har jeg nogle forsikringsdækninger på PFA Fri Pension?
Ja – en livsforsikring ved død på 10.000 kr. er obligatorisk.
Ved dødsfald udbetales PFA Fri Pension til de begunstigede.
Standard er “nærmeste pårørende”.
7. Hvad sker der, hvis jeg dør?
Opsparingen omlægges til lav risiko.
Frie midler udbetales til begunstigede, VSO-midler til boet
og holdingselskabsmidler til holdingselskabet.
8. Hvordan beskattes PFA Fri Pension?
Afkastet er lagerbeskattet som kapitalindkomst.
Skatten betales løbende – også uden udbetaling.
Negativt afkast kan fremføres til kommende år.
9. Hvordan skal jeg indberette skatten?
Ved positivt afkast indberetter PFA automatisk.
Ved negativt afkast får du hjælp til korrekt indberetning.
10. Påvirker PFA Fri Pension de sociale ydelser?
Opsparingen påvirker ikke efterløn, folkepension eller tidlig pension.
Afkastet kan påvirke fx folkepensionstillægget.
11. Hvilke investeringsmuligheder har jeg gennem PFA Fri Pension?
Du kan vælge mellem PFA Investerer, PFA Fleksibel og Du Investerer,
herunder Plus- og Klima Plus-fonde.
12. Hvordan fungerer PFA Fri Pension ift. en bank?
Opsparingen minder om konto og depot i en bank,
men uden kurtage og med fleksibel fondsskift.
13. Kan jeg få rådgivning om PFA Fri Pension?
Du får personlig rådgivning inden oprettelse.
Ændrer din situation sig, anbefales ny rådgivning.
14. Hvor lang tid anbefaler PFA, som minimum at investere?
PFA anbefaler en investeringsperiode på minimum 3 år.
15. Hvor kan jeg følge med i min opsparing?
Du kan følge din PFA Fri Pension på
Mit PFA.
16. Kan min ægtefælle og jeg have en opsparing sammen?
Nej, PFA Fri Pension kan kun oprettes med én ejer.
17. Central information om PFA Fri Pension