Hop til indhold

Baggrund for undersøgelsen

Hvorfor har PFA gennemført dette projekt?

PFA har siden 2013 rådgivet HR-ansvarlige, beslutningstagere og ledere i danske virksomheder og organisationer om det sunde arbejdsliv. Det er et område, hvor kundernes behov for rådgivning og konkrete løsninger har været og er under konstant udvikling – nye fokusområder kommer til som fx fleksibilitet og hybridt arbejde. Vi oplevede et øget behov for en ny fælles referenceramme for, hvad der skaber de bedste forudsætninger for et sundt arbejdsliv, hvor trivsel og performance går hånd i hånd, og igangsatte derfor i september 2022 undersøgelsesprojektet ‘framework for det sunde arbejdsliv’ i samarbejde med ReD Associates.

Formålet med projektet var at blive klogere på hvilke organisatoriske og individuelle parametre, der er de vigtigste for et sundt arbejdsliv. 

I undersøgelsen tog vi udgangspunkt i spørgsmålet:
“Hvad udgør de vigtigste organisatoriske og individuelle parametre for et sundt arbejdsliv, og hvordan kan virksomheder arbejde aktivt med dem som fundament for trivsel og performance på arbejdspladsen?” 

 
 

Hvad var projektets metode?

Vi valgte at gennemføre projektet med en eksplorativ, systematisk og evidensbaseret tilgang i fire faser: 
  

Fase 1: Forskning

    
I fase 1 blev afgrænsning og hypoteser udviklet gennem en omfattende gennemgang af mere end 140 akademiske kilder relateret til ”det sunde arbejdsliv” samt grundige interviews med forskere og eksperter inden for arbejdsmarkedsforskning, sundhed og organisationspsykologi m.m.
   

Fase 2: Etnografiske studier

    
I fase 2 blev der udvalgt 7 mellemstore og store case-virksomheder på tværs af brancher geografisk fordelt i hele Danmark.

Her blev der foretaget dybdegående interviews med medarbejdere, HR-ledere, teamledere og øverste ledere samt over 50 timers observation af det daglige arbejde samt trivsels- og sundhedsrelaterede initiativer.
  

Fase 3: Markedsundersøgelse

    
I fase 3 var fokus på, at data, hypoteser og analyse blev testet og valideret gennem et kort spørgeskema, som blev sendt til 100 medarbejdere i de deltagende virksomheder (+90 besvarelser) samt en markedsundersøgelse foretaget af Epinion på vegne af projektet (+2000 besvarelser).
   
Eksempler på baggrundsvariable i Epinions undersøgelse
  • Virksomhedsstørrelse: Små (36 %), Mellemstore (26 %), Store (38 %)
  • Køn: Mand (47 %), Kvinde (53 %)
  • Geografi: Region Hovedstaden (30 %), Region Sjælland (16 %), Region Syddanmark (22 %), Region Midtjylland (22 %), Region Nordjylland (11 %) 
  • Branche: Handel og transport mv. (22 %), Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (18 %), Bygge og anlæg (8 %), Information og kommunikation (8%), Finansiering og forsikring (6 %), Offentlig administration, undervisning og sundhed (6 %), Kultur, fritid og anden service (5 %), Erhvervsservice (3 %), Ejendomshandel og udlejning (2 %), Landbrug, skovbrug og fiskeri (1 %), Andet (22 %)
      

Fase 4: Et Framework bliver til

    
På baggrund af projektets fase 1, 2 og 3 blev der udviklet et framework bestående af 6 hovedelementer, som ifølge danske ledere, HR-ansvarlige og medarbejdere udgør fundamentet for at skabe sunde arbejdsliv med høj trivsel og performance.
  

Hvad fandt vi frem til?

Fundamentet for et sundt arbejdsliv udgøres af 6 hovedelementer med tilhørende delelementer:

Der er mere end ét perspektiv i frameworket
Hvert element har et organisatorisk perspektiv samt et medarbejderperspektiv. Stil derfor dig selv følgende spørgsmål, når du arbejder med frameworket: ”Hvordan arbejder vi med dette element som virksomhed? Hvordan kan vores medarbejdere selv arbejde med det?”. Begge perspektiver er nødvendige for at skabe et sundt arbejdsliv.

Hvad med kultur og ledelse?
Frameworket nævner ikke kultur og ledelse som separate elementer, fordi projektet viste, at kultur og ledelse begge er tværgående temaer, som er forankret i, hvordan trivsel skabes i virksomheden.

Hvad med emner som stress og psykologisk tryghed?
Ligesom med kultur og ledelse, så viste undersøgelsen at både stress og psykologisk tryghed ikke ses som en del af fundamentet for trivsel, men som afledte effekter. De er derfor begge vigtige emner, og hvis I vælger at arbejde med elementerne fx det psykiske arbejdsmiljø eller støtte i livssituationer, så vil I kunne opleve en positiv effekt i reduktion af sygefravær (herunder stressrelateret) og en øget grad af tilknytning.

Hvordan måler vi effekten?
Når I arbejder med elementerne vil effekten kunne måles på henholdsvis sygefravær, tilknytning, tiltrækning og performance.
Du kan læse mere på de enkelte elementers emneside.

Elementerne har relation til hinanden
Projektet viste, at elementerne relaterer til hinanden. Fx vil arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø have en positiv effekt på arbejdet med Støtte i livssituationer. Hvis I fx arbejder med at udvikle tillid og en sund kommunikationskultur, vil det lette samarbejdet mellem lederen og medarbejderen i de perioder, hvor der er brug for ekstra støtte. 

Hvem er ReD Associates?

ReD Associates er en strategisk konsulentvirksomhed, og som har specialiseret sig i anvendelse af humanvidenskab til at rådgive erhvervsledere til en bedre forståelse af menneskelig adfærd.

Siden 2005 har ReD Associates blandt andet arbejdet med globale virksomheder, fonde og bestyrelser for at skabe meningsfulde forandringer inden for produkt, salg, marketing og R&D med mennesker som omdrejningspunkt.

De har base i København, New York, Paris og Bay Area