Forståelse
Forståelse
Hvornår er medarbejderen en omsorgsperson?
Når medarbejderens nærmeste bliver syge eller gamle, opstår der ofte et behov for at træde til som omsorgsperson. Opgaver, som omsorgspersonen hjælper med, er ofte støtte, motivering, huslige gøremål, hjælp til transport, lægebesøg og kontakt til myndigheder. Omfanget af opgaver afhænger i høj grad af, hvor tæt man er på den pårørende og antallet af omsorgspersoner omkring den pårørende. Det vil sige, at der skelnes mellem primær og sekundær omsorgsperson, og hvorvidt en pårørende er alvorligt syg eller døende.
Studier har vist, at der er fire overordnede grupper af erhvervsaktive omsorgspersoner. Når I som virksomhed er opmærksomme på, at omsorgspersonens rolle kan være forskellig, har I større mulighed for at skabe klare retningslinjer, der tager hånd om alle scenarier. Det hjælper jeres ledere med at være klædt på til at hjælpe i den enkelte situation. Der er også tilsvarende forskelle i lovgivningen, som giver retningslinjer for, hvilke rettigheder medarbejderen har ud fra den givne situation.
Pårørende til forældre: Primær omsorgsperson
Typisk er det medarbejdere, der hjælper deres aldrende forældre, som har behov for hjælp og fortsat bor i egen bolig. Den pårørende hjælper typisk over mange år og med mange praktiske og huslige opgaver samt transport, lægebesøg og myndighedskontakt. Her skal du som leder være opmærksom på, om din medarbejder er primær omsorgsperson (fx enebarn eller sidste levende barn) eller har andre i familien, der kan aflaste i rollen som omsorgsperson. Det giver dig en rettesnor i forhold til, hvor stort et pres medarbejderen er under i rollen som omsorgsperson. Hvis den ældre er syg, er dette en ekstra facet af situationen, der kræver tid og fokus fra medarbejderen.
Pårørende til kritiske syge forældre: Sekundær omsorgsperson
Hvis man som medarbejder oplever sygdom hos en forælder, hvor begge forældre er nulevende, vil medarbejderens rolle oftest være sekundær omsorgsperson. Selvom det kan virke som en mindre rolle, er denne rolle ofte mentalt krævende, da medarbejderen både skal yde omsorg og forholde sig til en potentiel afsked med en forælder. Afhængig af alvorligheden af sygdommen er der oftest rigtig mange plejeopgaver for både den raske forælder og den sekundære omsorgsperson. Desuden har den sekundære omsorgsperson ofte også en stor opgave i at støtte den raske forælder, hvorfor den mentale påvirkning kan være særligt stor i denne rolle.
Pårørende til kritisk syge ægtefæller
Ægtefællepårørende er blandt dem, der bruger mest tid på pårørendeopgaver. Ca. halvdelen bruger over 7 timer om ugen, og dette varierer alt efter, hvor stort et behov der er for at løfte pårørendeopgaver*. Samtidig løfter de oftere de tungere plejeopgaver, personlig hygiejne, hjælp til medicinering mv. De hjælper typisk også over mange år. Godt halvdelen af denne gruppe har ifølge studier hjulpet i over 3 år.
Som leder er det vigtigt at afklare, om der er tale om et længere eller kortere forløb som omsorgsperson. Ved pludselig opstået sygdom kan forløbet være afgrænset til fx en operation og genoptræning. Ved psykisk sygdom er billedet dog et andet og ofte af længere karakter. I vores undersøgelse blev det klart, at det er udbredt at have psykisk sygdom tæt på livet. 38 procent af svarpersonerne betegnede sig selv som pårørende til en person med psykisk sygdom. Af de belastede pårørende er det for 2/3 den psykiske belastning, der fylder mest.
En teamleder udtaler:
”Min kone er sygemeldt på 5. år med social angst, så derfor har jeg brug for fri en gang imellem, men mest har jeg brug for forståelse. Så min chef må gerne blande sig, når det er af et godt hjerte.”
* Kilde: KMD studie 2018
Pårørende til børn
Forældre, der er omsorgspersoner for deres børn under 20 år. Denne gruppe bruger ofte mest tid på deres opgaver som omsorgsperson, da de ofte også agerer som primær omsorgsperson. Du finder mere information om emnet børn i mistrivsel og forældrenes rolle
her.
Som forældre til udeboende børn over 20 år vil omsorgsrollen også kunne fylde meget i hverdagen, hvis den unge oplever mistrivsel, og her spiller arbejdspladsens forståelse derfor også en rolle.
Pårørende til venner, naboer (ikke familie)
Pårørende i denne gruppe har ofte pårørendeopgaver over en kortere periode end i de familiære pårørenderelationer, da de ofte træder til som omsorgspersoner som supplement til de nærmeste pårørende. Der er oftest ikke tale om en primær eller sekundær omsorgsrolle, men måske et behov for, at man som nær ven træder til i en periode eller i forhold til enkelte opgaver. Det væsentlige her er også at nævne, at selvom den fysiske omsorg ikke fylder, kan den mentale trivsel alligevel være påvirket.
