Dødsfald i den nære familie

påvirker performance og sygefravær

Når en medarbejder mister et nærtstående familiemedlem, vil det ofte påvirke den enkeltes performance. Hvis I er klar til at møde medarbejderen i dennes sorg, er der større sandsynlighed for, at vedkommende kommer igennem tiden på en måde, der giver plads til både sorgen og arbejdet. Flere studier omkring sorg viser, hvor stor en betydning høj arbejdstilfredshed har i forhold til at reducere risikoen for depression i forbindelse med sorg. Netop derfor er det vigtigt, at I som arbejdsplads støtter medarbejderen, da trivsel på arbejdspladsen har en direkte korrelation til følgevirkningerne af sorg.

Kilde: Det Nationale Sorgcenter

   

Hvordan hjælper I bedst, når medarbejdere oplever dødsfald i den nærmeste familie?

 

Forståelse

Få et indblik i de dynamikker, der er i spil, når et menneske er i sorg, og hvad de fire sorgfaser oftest består af. 
  

 

Anvendelse

Hvordan kan I bedst være klædt på til at møde medarbejderne, hvor de er i sorg og forudse, hvilken hjælp de vil få brug for? Hvordan gør I jeres praksis omkring sorghåndtering jordnær og enkel, så den hjælper både medarbejdere og ledere igennem en svær tid?

 

Øvelser

Find inspiration som ledere kan bruge til at guide dialogen med deres medarbejdere. I kan bruge det som en skabelon eller til at videreudvikle jeres eget ledelsesværktøj.

Forståelse

Hvert år mister 200.000 mennesker i Danmark et nærtstående familiemedlem, og det betyder, at de fleste arbejdspladser og ledere på et eller andet tidspunkt oplever, hvordan det er at forholde sig til en medarbejder i sorg*. Når man som medarbejder mister et nærtstående familiemedlem (forælder, søskende, barn eller partner) har det ofte en stor påvirkning. Hvis dødsfaldet er uventet, opstår der desuden en choktilstand oveni selve sorgen over at have mistet.

* Kilde: Danmarks Statistik

Følgevirkninger og påvirkning af trivsel

Uanset, hvem i familien medarbejderen har mistet, er der nogle grundlæggende reaktioner og følgevirkninger til sorgen, der påvirker medarbejderens trivsel. Grundlæggende er tiden i sorg præget af følelsesmæssig smerte, en høj tilstedeværelse af mørke tanker og oplevet stress. Derudover vil I kunne opleve, at medarbejderen befinder sig i en række faser, der præger trivslen på arbejdspladsen.

Sorg er ikke lineær og gennemleves forskelligt

Når en medarbejder gennemlever de fire faser i sorgprocessen, er der to vigtige holdepunkter, der kan hjælpe både jer og medarbejderen til en fælles forståelse:

  1. En sorgproces er ikke kronologisk
  2. Alle sorgprocesser er individuelle.

En sorgproces ikke er kronologisk, og den er individuel. Det betyder, at medarbejderen kan gå frem og tilbage imellem de fire faser, og at tiden i hver fase er forskellig fra person til person.

Som arbejdsplads bør I derfor tage højde for, at sorg ikke kan sættes på en formel, og jeres støtteværktøjer bør derfor være fleksible, så de kan rumme dette. Det er vigtigt, at jeres ledere har gode rammer, som de kan støtte sig til, når de skal lave en plan for deres medarbejder, men det er lige så vigtigt, at lederen har mandatet til at kunne skræddersy planen til netop deres medarbejder og tilpasse hjælpen efterhånden, som sorgfaserne udvikler sig.

De 4 faser i sorgprocessen
  

1. Chokfasen

 
Chokfasen

I chokfasen er den første fase i sorgreaktionen, denne fase er mest tydelig, hvis sorgen er opstået akut ved eksempelvis en ulykke eller en anden uforudsigelig hændelse. I chokfasen kan den sorgramte ikke tænke klart eller opføre sig, som personen normalt gør. Personen har her ikke forstået eller accepteret omfanget af sorgen, derfor oplever mange, at fasen føles uvirkelig. I chokfasen kan symptomerne være angst, vrede, uro eller manglende empati. Ofte vil medarbejderen være hjemme fra arbejde i denne fase, men nogle vælger at fortsætte deres hverdag, som en mestringsstrategi i sorgen. Hvis dette er tilfældet, er det vigtigt, at lederen løbende spørger til medarbejderens trivsel og giver tilladelse til, at medarbejderen kan trække sig, hvis der bliver behov for det. 

       

2. Reaktionsfasen

 
Reaktionsfasen

I reaktionsfasen vil medarbejderen langsomt begynde at erkende og reagere på traumet eller sorgen. Hændelsens betydning nedfælder sig, og der kan derfor komme mange følelser i spil. Tristhed, angst, at føle sig overvældet og fysiske symptomer såsom smerter, hovedpine eller kvalme er nogle af de reaktioner, mange kan opleve. Selvom fasen hedder reaktionsfasen, er der mange, der, modsat hvad navnet henviser til, oplever at føle sig handlingslammet. Dette er både, fordi sorgfølelserne er overvældende, men også fordi erkendelsen af det, der er sket, kan give en følelse af, at man aldrig kommer over det eller vil kunne se fremad.

Hvis medarbejderen har valgt at gå på arbejde i denne fase, er det vigtigste lederen kan tilbyde accept, omsorg og empati. Som arbejdsplads vil I også kunne opleve, at medarbejderen har brug for et frirum fra sorgen og derfor aktivt ikke ønsker at tale om oplevelsen. Her kan I støtte ved at hjælpe medarbejderen med at sætte grænser og italesætte, hvordan kolleger kan/bør tale med vedkommende om tabet. Lederen skal i denne fase være ekstra opmærksom på, om medarbejderen kan overskue sine opgaver. Her kan det være hjælpsomt at lave en detaljeret plan, hvor leverancer er brudt ned i delleverancer, og hvor der er taget højde for, at medarbejderen måske har brug for mere tid til vante opgaver. Det kan samtidig være en god idé at lægge pauser ind og give medarbejderen frihed til blot at ”være” på arbejdspladsen. At have mennesker omkring sig kan for nogen være en hjælp til at sætte sorgen på pause. For andre vil det være for overvældende, så lederen skal igennem en åben og tillidsfuld dialog finde ud af, hvad der er rigtigt for den enkelte medarbejder. Det er vigtigt, at lederen får talt med medarbejderen om, hvordan medarbejderen kan være på arbejdspladsen, og om der er arbejdsopgaver eller kontekster, som er mere energigivende, som man kunne implementere i en periode, så arbejdspladsen bliver en ressource i sorgprocessen og ikke en yderligere belastning. Støtte i form af psykologsamtaler eller anden terapi er også gode værktøjer til denne fase.

       

3. Reparationsfasen

 
Reparationsfasen

Som navnet antyder er denne fase præget af små lysglimt, hvor medarbejderen kan begynde at mærke glæde og interesse i omverdenen igen. Medarbejderens tanker begynder i højere grad at omhandle et liv udenom sorgen og med en mindre grad af håbløshed. Her kan I tilbyde medarbejderen så småt begynde at få ansvar for nye projekter/leverancer. Husk dog på ikke at gå for hurtigt frem, men tag det i det tempo, som er realistisk.

       

4. Nyorienteringsfasen

 
Nyorienteringsfasen

I denne fase har medarbejderen ofte affundet sig med tabet og begynder for første gang at kunne se fremad igen. Alligevel er det sjældent her sorgprocessen har sit endeligt, mange går ind og ud af faserne og reaktionerne. Ud fra hvilke nye hændelser og belastninger, der vil ske i den sorgramtes liv, kan den tidligere sorg udløses eller blot blive liggende i minderne.

       

Anvendelse

Studier viser, at både fysisk og mental trivsel påvirkes i løbet af en sorgproces, hvilket har indvirkning på medarbejderens performance og sygefravær:

Fysisk trivsel under sorg

I sorgfaserne kan det være svært for medarbejderen at finde ro og opretholde gode vaner. Det kan have en indvirkning på vaner i forhold til kost, rygning, alkohol, motion og søvn (KRAMS). Ved tab af partner, hvor de efterladte inkluderer børn, viser studier , at særligt fædre tyer til ekstremt overarbejde for at undgå smerten i forbindelse med tabet, og at både indtag af medicin og alkohol stiger i forbindelse med søvnproblemer som konsekvens af tabet.

* Kilde: Guldin, M. B. (2016). Tab og sorg: En grundbog for professionelle

Læs mereSe mindreSom arbejdsplads kan I hjælpe medarbejderne ved at tale ind i deres hverdag. Hvordan får de hverdagen til at fungere? Hvem hjælper dem? Hvordan får de hverdagsrutinerne og vanerne til at fungere? Vil det være en hjælp, hvis en af kollegerne tilbyder at træne med dem en gang om ugen? Eller hvad med at prioritere at teamet spiser frokost sammen? Små hverdagstiltag kan være en stor hjælp og minde medarbejderen om, at I som kolleger støtter op.

Mental trivsel under sorg

Alle kan have brug for hjælp til at opretholde mental trivsel, når man er i sorg. De følelser, der kommer til udtryk, er en respons på en hjerne i ubalance. Når man er i sorg, giver meget af ens verdensopfattelse ikke nødvendigvis længere mening, og frustration, magtesløshed, vrede, angst m.m. tager over.

Læs mereSe mindreMedarbejderen oplever en hjerne i ubalance, som kæmper for at finde mening, ro og orden. Hjernens måde at reagere på sorg er ”reaktion før refleksion”. I kan altså opleve en medarbejder, der tidligere har haft en velfungerende og velovervejet tilgang til sit arbejde, udvise kraftige følelser og ofte handle på situationer uden at have gennemtænkt deres reaktion. Her hjælper det, at medarbejderen får taget nogle pauser i løbet af arbejdsdagen. 
  



 

Undgå at tabuer får indvirkning på dine medarbejderes trivsel

    
Det kan være svært at sætte ord på sorg og det at miste. Jo bedre I kan italesætte oplevelsen og skabe et tillidsfuldt rum for både medarbejder, leder og kolleger, des bedre kan I støtte i en tid, hvor medarbejderen gennemgår de fire sorgfaser.
  

Når tabet opstår

    
Hjælp medarbejderen med de umiddelbare behov. Er der tale om et uventet dødsfald, så tilbyd psykologhjælp eller anden form for krisehjælp. Afklar hvornår, og hvor længe medarbejderen har brug for fri og aftal, at alle leverancer bliver håndteret, mens medarbejderen er væk fra arbejdspladsen. Klarhed og tydelighed spiller en afgørende rolle for, om medarbejderen føler sig hjulpet i situationen.
  

Kontakt til arbejdspladsen

    
Spørg medarbejderen og aftal, hvordan han/hun vil have kontakt til arbejdspladsen. Lav kun aftaler for kort tid ad gangen, så I er sikre på at følge medarbejderens udvikling løbende.
  

Når medarbejderen vender tilbage

    
Hjælp medarbejderen med at komme tilbage til sit team. Aftal på forhånd, hvordan han/hun ønsker at italesætte sit tab, og hjælp kollegerne med et godt og tillidsfuldt sprog, så de står klar til at møde medarbejderen med åbenhed, men også kan respektere, at ikke alle har lyst til eller brug for at dele en så personlig oplevelse. Det kan være en skræmmende og uoverskuelig tanke for medarbejderen at skulle vende tilbage på arbejde. ”Hvad skal jeg sige?”, ”Hvordan skal jeg gribe det an?” og ”Kommer jeg til at græde så meget, at jeg ikke kan sige noget?”. Sæt ord på dette sammen med medarbejderen og få afklaret, om medarbejderen foretrækker at kommunikere på skrift. Det kan være en hjælp ikke at skulle fortælle historien gentagne gange. 

Øvelse

Find inspiration i en række emner, som lederen kan bruge til at guide sin dialog med den medarbejder, der har mistet et nærtstående familiemedlem. I kan bruge det som en skabelon eller til at videreudvikle jeres eget ledelsesværktøj. 

Skab ro ved at sætte rammerne fra starten

Som det første er det vigtigt at forstå, hvilken tidshorisont I arbejder med og ud fra den skabe trygge rammer for både medarbejder og arbejdsplads. Vær konkret med hjælpen. Det er svært at bede om hjælp, når man er i sorg. Byd derfor ind med konkret hjælp og foreslå, hvordan løsningerne kan se ud. Afklar på forhånd jeres rammer for orlov og fravær med løn, så lederne ved, hvad de kan tilbyde deres medarbejdere.

  • Hvad har du brug for lige nu?
  • Hvem har du i dit netværk, der hjælper dig?
  • Hvad siger du til, at vi gør følgende?
  • Hvordan vil du gerne have, vi kommunikerer ud om din situation? Jeg vil gerne hjælpe dig med det.
  • Hvordan kan vi som arbejdsplads være en ressource for dig i den tid, du går i møde?
      

Tilpas til den enkelte

   
Fordi alle reagerer forskelligt på sorg, er det umuligt at ”regne den andens reaktion ud”. Det man selv ville have brug for i situationen, er ikke nødvendigvis det samme, en anden har brug for. Så spørg hellere en gang for meget, og forventningsafstem med medarbejderen. Følg regelmæssigt op, og giv plads til at processen følger medarbejderens udvikling, og det ikke opleves stressende eller som, at der stilles krav midt i sorgen. 
  

Medarbejderens sorg er ikke lederens ansvar

   
Vis indlevelse, men overtag ikke medarbejderens sorg. Lederen kan med fordel bruge udtryk som ”jeg er ked af, det er sket, vil du fortælle mig om det?” Undlad at bruge sætninger som ”I det mindste….” Det kan underminere følelserne hos medarbejderen. Brug i stedet ”Jeg er ked af, du skal gå igennem det her. Du skal vide, at vi holder af dig og vil hjælpe dig”. 
 
Accepter sorgen og dens vilkår som et menneskeligt vilkår. Det er vigtigt, at medarbejderen ikke ender med at føle sig ansvarlig for leders eller kollegers følelser, og føler skyld over, at sorgen fylder for meget, eller er for belastende.

Inspiration og viden om de andre delelementer

Børn med trivsels- / helbredsproblemer
Brud med partner
Familieforøgelse
Omsorgsbehov hos en pårørende
Egen sygdom

Vidste du, at...

vi kan hjælpe jer med, hvordan I kan arbejde med de forskellige elementer inden for støtte i livssituationer.
Tag fat i jeres kundechef og få mere information.