Vi er i Danmark kommet langt siden den første lov om barselsorlov blev vedtaget i 1901. Dengang havde kvinder, der arbejdede på en fabrik, ret til 4 ugers orlov efter fødslen. I dag har alle forældre på arbejdsmarkedet tilsammen ret til orlov i et år med dagpenge. Alligevel viser undersøgelser fra 2022, at over halvdelen af medarbejdere, der kommer tilbage fra barsel, overvejer at søge nyt job, og en tredjedel gør det. Samtidig føler under en tiendedel af lederne sig i meget høj grad klædt på til at håndtere barsel, mens knap 70 procent af lederne ville sige ja tak til at blive klædt bedre på til det. Hvis ledelsen skaber gode barselsforløb, mindskes risikoen for, at medarbejderne søger væk med 50 procent.
Barselsområdet repræsenterer altså en strategisk mulighed for jer som arbejdsplads. Når I videreudvikler, hvordan I omsætter barselsperioder til værdiskabende forløb for jeres medarbejdere, gavner det både dem og jer som arbejdsgiver. At arbejde strategisk med aspekterne i at skabe gode barselsforløb øger samtidig jeres muligheder for at vise kommende medarbejdere jeres tilgang til ligestilling og inklusion.
Kilde: Værdbar, 2022 survey af Direktør Natalia Rogaczewskas
Hvad er i spil hos medarbejderen?
Når en medarbejder står over for en familieforøgelse, er der tre vigtige pointer, som lederen bør kende for at kunne støtte medarbejderen bedst muligt. Disse gør sig gældende uanset, om der er tale om første barn, søskendebarn eller familieforøgelse gennem adoption.
- Barsel skaber bekymring hos begge køn
- Det kræver tillidsfuld dialog at kende til bekymringerne, da medarbejderen ellers ikke frivilligt deler sine bekymringer
- Kvinder bekymrer sig dobbelt så meget som mænd
De 5 overvejende bekymringer er
- Hvordan vil mine muligheder for at avancere blive påvirket af min barsel?
- Hvordan vil det påvirke/irritere min leder, at jeg skal på barsel?
- Hvordan påvirker det min nuværende position?
- Vil der blive ændret i min opgaveportefølje?
- Vil jeg bliver overhalet indenom af kolleger?