Hvad er ergonomi?
Arbejdspladsergonomi handler om at designe arbejdspladser og arbejdsprocesser, der er sikre, effektive og hensigtsmæssige for udførelsen af arbejdet og for jeres medarbejdere. Når I laver indsatser inden for ergonomi på arbejdspladsen, minimerer I risikoen for skader og belastninger på kroppen, der kan opstå som følge af gentagne bevægelser, stillesiddende arbejde, tunge løft eller andre arbejdsrelaterede faktorer.
Arbejdspladsergonomi omfatter ofte analyse af arbejdspladsen og -opgaverne samt udvikling og implementering af ergonomiske løsninger, der kan forbedre medarbejdernes trivsel, sundhed og produktivitet. Det kan omfatte alt fra justering af arbejdsstationer og udstyr, til træning i god kropsholdning, bevægelsesteknikker, træning af muskelstyrke og udholdenhed samt eventuel jobrotation.
Læs mereSe mindreI vores undersøgelse af det sunde arbejdsliv betragtede både ledere og medarbejdere ergonomi som en vigtig faktor for trivsel, sundhed og produktivitet på arbejdspladsen og som en faktor, der kan have stor indvirkning på både det fysiske og mentale helbred. Undersøgelsen viste også, at især hjemmearbejdspladsen og storrumskontoret kan skabe udfordringer for både medarbejdere og ledere, hvorfor det kan være endnu vigtigere at understøtte gode ergonomiske rammer både ved hjemmearbejde såvel som på arbejdspladsen.