Hop til indhold

Vilkår og strukturer

påvirker performance, tiltrækning og tilknytning

I vores undersøgelse identificerede vi fem elementer, der danner fundamentet for trivsel i forhold til vilkår og strukturer:

  • Kontraktmæssige forhold: Vilkår i ansættelseskontrakten (fx løn) 
  • Rolleklarhed: Formel rollebeskrivelse og afstemning med kolleger
  • Personlige kompetencer: Match mellem jobkrav og kompetencer
  • Udviklingsmuligheder: Klare, relevante og tilgængelige muligheder
  • Diversitet: Rummelighed for personer på tværs (fx køn, alder og personlighedstyper)

Disse fem elementer er ifølge ledere, HR-ansvarlige og medarbejdere de vigtigste i relation til vilkår og strukturer, og det er disse fem, der blandt andet kan påvirke kvaliteten af performance og føre til sygefravær, når de ikke fungerer.

  • 68 procent af HR-ansvarlige og ledere udtrykker, at det er en udfordring at finde løsninger på området. 
  • Der er bred enighed blandt både ledere, HR-ansvarlige og medarbejdere om, at vilkår og strukturer i høj/meget høj grad har betydning for sundhed og trivsel i arbejdslivet.
  • Diversitet skiller sig ud som et område i udvikling, og mange virksomheder giver udtryk for, at de endnu ikke har fundet den rigtige løsning til en balanceret og effektfuld tilgang. De søger derfor efter rådgivning og praktiske løsninger.
 

Hvad mener vi med vilkår og strukturer?

   
Begrebet dækker over de mere formelle forhold i virksomheden både over for den enkelte medarbejder (fx løn og rolleklarhed) men også for organisationen generelt (fx diversitet og karriereveje). Strukturer og vilkår er både eksplicitte, især de dele som er fastlagt af HR som fx kontraktmæssige forhold, og implicitte som de dele, der er udviklet løbende mellem medarbejdere og ledere som en del af arbejdsgangen.

Vores undersøgelse viste, at der inden for vilkår og strukturer især er tre udfordringer, der gør sig gældende:
 
  • Diversitet er stadig et område, det er svært at lykkes med. Medarbejdere og ledere skal rumme forskellige personligheder og omstændigheder, hvilket i dag foregår uformelt ud fra den enkeltes forståelse, og det kan gøre arbejdet med diversitet diffust.
  • Rolleklarhed er blevet et mere krævende emne, og jobrollen er i mange tilfælde blevet mere flydende med selvledelse og tvær-organisatoriske projekter, hvilket udfordrer den traditionelle rollebeskrivelse. 
  • Udviklingsmuligheder ses mest i lyset af den enkelte medarbejders personlige udvikling og ikke nødvendigvis som en del af virksomhedens udvikling. Dette skift mod fokus på personlig udvikling betyder, at strukturen for karriereudvikling med fordel kan nytænkes.

Hvordan ved I, der er udfordringer?

Når områderne under vilkår og strukturer er udfordret, kan det vise sig på forskellige måder både hos medarbejderne og i virksomheden.
  

 

Rollekonflikter påvirker performance, sygefravær og tilknytning 

Det kan have store negative effekter, hvis vilkår og strukturer ikke er på plads. Især rolleklarhed nævnes på tværs af HR-ansvarlige, ledere og medarbejdere som et meget vigtigt emne for at trives i sit arbejde.

Læs mereSe mindreNår der opstår rollekonflikter hos den enkelte medarbejder eller på tværs af et team, kan det være en betydelig kilde til lav performance, øget sygefravær*og i sidste ende en risiko for, at medarbejderen forlader sit job.
  
* (Kilde: Kandidatanalysen 2022’, Konsulenthuset Balisager og Litteraturreview om drivere af sygefravær’, Mploy 2018)

 

Høj medarbejderomsætning under og efter barsel

Diversitet ses som et område med store udfordringer, og selvom emnet kan virke af mere strategisk karakter, så viser undersøgelsen, at diversitet i hverdagen fylder både hos medarbejdere, HR-ansvarlige og ledere.

Læs mereSe mindreDet er et område, man som virksomhed vil have stor positiv effekt af at arbejde aktivt med, og dermed styrke indsatserne under vilkår og strukturer. Blandt andet nævnes tiltrækning af nye medarbejdere og tilknytning af medarbejdere under og efter barsel, som områder, hvor diversitetsindsatser kan gøre en positiv forskel.

 

Ulige vilkår påvirker tiltrækning og performance

De mere formelle strukturer, herunder kontraktmæssige forhold, ansås i undersøgelsen som udgangspunkt for ”nemme at have styr på”. De er dog stadig vigtige for medarbejderne, især hvis der er ulighed i ansættelsesforhold på tværs af teams og afdelinger.

Læs mereSe mindreUndersøgelsen viste, at tiltrækning af nye medarbejdere styrkes, når kompensation som fx løn er gennemsigtig på tværs af profiler. Især yngre generationer tiltrækkes af en større grad af gennemsigtighed i vilkår og strukturer, ligesom performance styrkes, når medarbejdere og ledere føler tryghed i de formelle strukturer.

 

Tilknytning påvirkes af manglende udviklingsmuligheder

Løn er stadig en vigtig faktor for medarbejderne, men det er i højere og højere grad muligheden for faglig og personlig udvikling, der påvirker længden af et ansættelsesforhold.

Læs mereSe mindreHer viser udviklingen, at når lønnen når et vist stadie, bliver den mindre effektfuld som kriterie for at blive i jobbet, og i stedet bliver uddannelse, nyt ansvar eller skift til nyt fagområde det, der driver formål og giver mening for medarbejderne*.
Du kan læse mere om tilhørsforhold samt mening og formål her.
 
* (Kilde: Wellbeing at work, how to build resilient and thriving teams. Jim Clifton, Jim Harter, Gallup 2021)

Brug simple men essentielle greb, når I arbejder med vilkår og strukturer

Uanset hvilket delelement inden for vilkår og strukturer I arbejder med, så er nedenstående proces altid god til at synliggøre eventuelle udfordringers karakter, størrelse og bagvedliggende årsager.
  

 

Anerkendelse 

Anerkend, at det en udfordring på området. Det kan være svært at opnå en fælles forståelse, da der kan være historiske eller politiske agendaer forbundet med ubalance i vilkår og strukturer.

 

Fælles forståelse

Skab en fælles forståelse af udfordringernes karakter og størrelse.

 

Årsag

Undersøg, hvor i virksomheden udfordringerne opstod, de bagvedliggende årsager samt hvilke indsatser, der kan afhjælpe situationen.

Sæt fokus på fem elementer

Vores undersøgelse viste, at der er fem elementer inden for vilkår og strukturer, som i særlig grad påvirker performance, tiltrækning og tilknytning: 

Hvordan kan PFA hjælpe jer?

PFA og vores partnere kan hjælpe jer med løsninger, der understøtter jeres arbejde med vilkår og strukturer.